Sejlads i Grækenland ....

       Lej båden hos Saga Charter

 
Forside Både & priser Ioniske øer Fly til Grækenland FAQ Kontakt Billeder Links

 

Vi lejer både ud i alle størrelser i Grækenland, bl.a. vores egen Beneteau 50  sejlbåd ”VEGA” med base på Corfu.

Sejlbådene som alle udlejes med base på Corfu i det skønne Ioniske hav, hvor øer som Lefkas, Sakyntos, Meganisi og Paxos ligger spredt langs det Græske fastlands kyst - Alt i alt et fantastisk sejlfarvand, hvor man ofte kan se delfiner og havskildpadder. Derudover tilbyder vi tilsvarende både fra Lefkas, Athen, Kos og Rhodos.

Nu 10% rabat for booking inden 30/1 - 2012

Alle både er synet og godkendt af deBadning i bugt
Græske myndigheder til udlejning dvs. de bl.a. er udrustet med redningsflåde og Gmdss-VHF radio.

Det Græske ørige en skøn blanding af hav, øer og tusindårig historie.
Den Saroniske Golf, Kyklade øriget, Dodekaneserne, Sporaderne, De Ioniske Øer - overalt finder du steder af utrolig skønhed, hundreder af øer, tusinder af km med smukke strande, traditionelle havne, pulserende byer og små fiskerflækker - alle steder rummer noget unikt og helt forskelligt fra sted til sted. Sejlmulighederne er virkeligt uendelige og som skabt for alle former for oplevelser.

Fra de Ioniske øer, hvor stabile og rolige vindforhold normalt giver en afslappet sejlads, til Kykladerne, hvor vinden hurtigt ændrer retning og styrke til glæde for de sejlere, der ønsker udfordringer.
Indsejling til Gaios på PaxosI Grækenland finder du populære steder, såsom Paros, Mykenos, Corfu, Rhodos, Santorini og Hydra. Foretrækker du mere uspolerede og fredfyldte ankerpladser eller småhavne er mulighederne mangfoldige og der skal ikke sejles mange sømil før man fristes af en spændende bugt, lille ø eller havn - Kort sagt, man kan bruge år på at udforske de Græske øer. 
Og så har Grækenland et klima, der er ideelt for sejlads ca. 8 måneder af året ( April til november).